Laravel udvikling
Laravel udvikling er skabelse af applikationer med et opensource PHP framework. Det er en omkostningseffektiv løsning, da det bruger meget begrænset hukommelse og processorkraft.
Skal du have lavet en helt ny webapplikation, og mangler du en udvikler til jobbet?
Afhængigt af dit behov kan en Laravel udvikler være den perfekte løsning for dig. Større hjemmesider med krævende applikationer og bagvedliggende API’er forudsætter særlige tekniske krav.
Langsomme applikationer med betydningsløs kode kan være meget problematiske for din webløsning. De kan fylde og belaste dine servere og dermed sænke hastigheden markant på webapplikationen. Det kan medføre betydelige konsekvenser for brugeroplevelsen, og hvordan søgemaskinerne opfatter jer.
Laravel udvikling kan her være den ideelle løsning for dig.
En symfoni af effektivitet og økonomi
Laravel er den perfekte web-løsning for dig, der har et projekt med behov for en skræddersyet løsning. Det er en åben platform teknologi og et framework, som er baseret på PHP.
Laravel frameworket har rigtig mange fordele, når det kommer til udviklingsopgaver. Med Laravel udvikling er der ikke behov for at genfinde den dybe tallerken og starte helt fra bunden. Herudover arbejder der rigtigt godt sammen med andre frontend frameworks som Angular og Vue.js, hvilket giver dig fleksible og gode muligheder for at tilpasse din løsning.
En Laravel udvikler specialiserer sig i at udvikle webapplikationer ved brug af Laravel frameworket. De har typisk ansvarlige for at skabe, vedligeholde og implementere Laravel-specifikke funktioner.
Få din webløsning klar på rekordtid
Nogle af de største fordele ved frameworket er, at det har et betydelig lavere ressourceforbrug og et højere sikkerhedsniveau end en del andre CMS systemer.
Laravel er et af de hurtigste frameworks, når det kommer til behandling af stigende bruger anmodninger på hjemmesiden. Frameworket bruger en unik anmodningssystem, der gør det markant lettere og hurtigere at behandle opgaver i databasen. Sammenkoblet med dets åbne platform programmering, betyder det, at du nemt kan få lavet webapplikationer i rekordfart.
Laravels grundlæggende brugervenlighed, høje effektivitet og driftsikkerhed gør det til en oplagt løsning til komplekse webløsninger, der har brug for et personligt touch. Herudover er det et åbent system, der ikke binder dig fast til en leverandør, hvis du ønsker at skifte.
Værdiskabende Laravel udvikling uden begrænsninger
Veludførte projekter der lever op til forventningerne, og hvor funktionaliteten og sikkerheden er i top, forudsætter krav til Laravel udvikleren. Et framework som Laravel er ikke meget værd, hvis udvikleren bagved ikke har de nødvendige og efterspurgte kompetencer.
Gode Laravel udviklere hænger ikke på træerne, men heldigvis har vi hele maskinrummet fyldt af dem!
Vi har mere end 10 års erfaring med Laravel udvikling, hvor vi har arbejdet med mange forskellige projekter i enhver størrelse og kompleksitet.
Vi stiller altid skarpt på de systemer, som vi arbejder med, hvorfor alle vores udviklere er certificeret i Laravel udvikling. Vi ansætter kun de bedste, og vi sætter høje krav og standarder til kvaliteten af arbejdet. Det betyder, at vi ved, hvordan vi maksimalt kan udnytte Laravels mange funktioner og muligheder til din fordel.
Fordelene ved Laravel udvikling
Bruger de nyeste funktioner i PHP
Effektiv resurse
Brugervenligt
Hurtigt og økonomisk udviking
Høj driftsikkerhed
Sådan udvikler vi vores kunder topklasse løsninger
I Uptime arbejder vi i tværfaglige teams bestående af 4-5 personer, hvor du kan forvente at få tilknyttet en produktansvarlig, IT-arkitekt, projektleder og to udviklere på projektet. Teamets medlemmer bliver valgt ud fra tidligere erfaring ved lignende projekter.
Værdiskabende løsninger kræver forretningsforståelse og faglige såvel som menneskelige kompetencer. Ved at få et tværfagligt team tilknyttet, kan du være sikker på, at dine behov bliver imødekommet ned til mindste detalje. Derfor er vi tilhængere af, at jo flere fra vores organisation der har indsigt og kendskab til dit projekt og din forretning, jo bedre et slutprodukt kan vi udvikle til dig.
Alle vores løsninger skræddersyes altid til dine unikke virksomhedsbehov. Vi starter altid vores projekter ud fra en forventningsafstemning og klargøring af projektets detaljer. I den indledende dialog vil du og det pågældende team gå igennem projektet sammen. Efter endt gennemgang af dine ønsker, behov og specifikationer, begynder vi arbejdet.
Vi sørger altid for at kvalitetssikre og gennemteste projektet igennem hele udviklingsprocessen. På den måde får du en holdbar og værdifuld løsning. Det sikrer dig yderligere, at du får, hvad du betaler for.
Det vil glæde os at hjælpe dig med løfte din webapplikation til nye højder.
Vil du indgå i et givende og værdifuldt samarbejde?
Vi har siden vores grundlæggelse i 1992 hjulpet virksomheder og organisationer inden for stort set alle brancher. Uanset hvilken branche eller størrelse vores kunder har, udvikler vi værdiskabende løsninger, som de har brug for. Med os som din samarbejdspartner, får du en partner, der har kritisk forretningsforståelse, men også de nødvendige kompetencer til at udarbejde en topklasse løsning til dig. Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan udvikle din webapplikation med Laravel? Tøv ikke med at kontakte os.
Løsninger vi har udviklet
Vil du høre mere?
Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i mål med jeres næste IT-projekt.